Du kan leje spændende nye maskiner

Renta A/S - Maskinudlejning til professionelle

Jeppe Hansen er vores indkøbschef, og det med at købe tager han meget seriøst. Der er stort set altid nye maskiner på vej ind, som du selvfølgelig efterfølgende kan leje hos os.

Mange er naturligvis solide standard-maskiner, men indimellem kommer der også materiel, der skiller sig ud fra mængden. Jeppe har netop taget imod et par maskiner, der ganske vist er standardmodeller, men som alligevel rager lidt op i Renta-flåden.

Scantruck har leveret den dyreste maskine, vi køber i år: En Manitou MRT2660 Vision + teleskoplæsser, som dels kan rotere 360 grader, og som samtidig virkelig rager op. Den har en arbejdshøjde på 26 meter og bruges typisk af byggefirmaer, blandt andet når der skal monteres vægmoduler og vinduer i højden. Maskinen kan du anvende både som kran og som lift med stor arbejdsplatform.

Også importøren af de tyske Weidemann-læssemaskiner, Stemas A/S, har læsset nyt maskineri af, som formår at imponere vores ellers erfarne indkøbschef. Ny i maskinparken er nemlig også en Weidemanns elektriske 1190e, som arbejder uden støj og røg og med nul-emission virkelig passer på klima og miljø. Læssemaskinen kan du allerede leje nu.

Det er der naturligvis også andre maskinproducenter, der formår. Men en lille detalje får høj karakter hos vores indkøbschef. Weidemann leverer 1190e-minilæsseren med indbygget Type 2-ladestik. Det vil sige, at du kan oplade maskinen med et helt almindeligt ladestik til biler. Andre maskinproducenter anvender specielle ladestik, men vi ønsker at gøre det nemmere for dig som kunde, så du blot kan køre maskinen hen til en af de samme ladestandere, som leverer strøm til firmaets el-biler.