Flere letvogne er så småt på plads i Rødby

Den længe ventede byggetilladelse trækker fortsat ud for depotet i Rødby, der oprindeligt stod til at skulle åbne tilbage i marts. Nu har Renta maskinudlejning truffet en beslutning om at placere en række letvogne på pladsen som en midlertidig løsning.

Selvom det indtil videre er gået forrygende godt med åbningen af Renta i Danmark, er depotet i Rødby noget, der bliver ved med at skabe udfordringer grundet den byggetilladelse, man fortsat afventer. Derfor er man fra Rentas side så småt begyndt at køre letvogne – altså mandskabsvogne og kontorvogne – derned for at sætte skub i processen.

”Vi skulle have været i gang i marts, men pga. det med byggetilladelsen og andre omstændigheder, så er det blevet forsinket. Vi skulle jo have været i gang d. 15. marts. Vi kan ikke blive ved med at vente – det vil vi ikke. Det vi gør er rigtigt nok, og det er også tilladeligt, det kan man ikke forhindre os i den måde, vi gør det på nu. Man skal ikke bruge en byggetilladelse for at have sådan nogle stående. Men derfor skal vi stadig have vores byggetilladelse, så vi kan få de store moduler sat op og vores kontorer, værksted, lager osv.”, forklarer Allan. Han understreger dog, at der er tale om en midlertidig løsning:

”Vi har lavet noget midlertidigt, hvor vi har sat nogle af vores letvogne ud – det må man gerne have. Det har vi været nødt til at sætte i gang. Det skal i gang dernede. Så det er det, vi har gjort.”

Depotet i Rødby bliver en hovednerve for Renta

Placeringen i Rødby er langt fra tilfældig. Depotet vil i fremtiden være tæt knyttet til Femernprojektet, der har en tidshorisont på 10-12 år og et budget på ca. 60-70 mia. kr. – en kæmpe opgave, som Renta tager del i. 

”Nu har vi lavet denne ’projektafdeling’ kalder vi det, eller afdeling i Rødby, det er jo mere projektbaseret til Femern, for den varer også 10 år – og mon ikke det bliver 12 år, inden de er færdige. Det er jo 10 år frem i tiden – og vi skal være med. Der er ikke noget at rafle om. Vi skal være med på sådan et projekt der. Det er lige noget Renta kan være gode til.” Han tilføjer:

”Femern er førsteprioritet, men kommer der lokale entreprenører, siger vi ikke nej – det er jo klart. De får også lov at leje alt det, de vil.”

Med et industriområde i Nakskov og lokale entreprenører fordelt rundt omkring Rødby og omegn er der lagt op til et stort potentiale for depotet i fremtiden.

Lokale kunder bliver ikke påvirket af forsinkelsen

Forsinkelsen på depotet i Rødby er heldigvis ikke noget, der påvirker de lokale kunder. Hos Renta har man nemlig valgt at afvente med at oplyse en officiel åbningsdato for det nye depot:

”De ved godt, at vi starter, vi har bare ikke sagt hvornår, fordi det har vi af gode grunde ikke kunne. Jeg har ikke været ude og besøge nogen kunder. Det var det, jeg havde aftalt med dem – lige så snart vi åbner dernede, så kommer de og besøger os, og vi kommer og besøger dem. Og så tager vi den derfra.”, afslutter han.

Det forventes, at depotet i Rødby kan åbne, så snart byggetilladelsen er i hus.

For mere information

Allan Brix, KAM
allan.brix@renta.dk
+45 2948 1300