Ingen udsigt til dyrere leje af maskiner – til trods for prisstigninger i bygge- og anlægsbranchen

Et pres på de globale forsyningskæder har skabt flaskehalsproblemer i store dele af verden. Det har man også kunne mærke hos Renta maskinudlejning. Men selvom det skaber udfordringer for branchen, er det ikke noget, der vil påvirke kunderne, når de lejer maskiner fremover.

Lange leveringstider på simple varer og prisstigninger på materialer. Det er alt sammen hverdag for mange private forbrugere i hele verden – men også for erhvervssektoren. Særligt inden for bygge- og
anlægsbranchen har man været ramt af stigende priser på materialer og længere leveringstider, der alt i alt har gjort det dyrere at bygge i kølvandet på coronapandemien.
Hos Renta har man også kunne mærke de globale udfordringer. Ifølge Allan Brix, KAM for Renta i Danmark, er det primært prisstigninger på maskineri, der har påvirket dem:

”Ja, altså vi kan også mærke det på maskinerne jo. Der har jo været lidt prisstigninger på stål og sådan noget, så maskinerne er blevet en anelse dyrere, men ikke det vilde. Men stadigvæk, det er gået lidt op med priserne i indkøb.”

Flere forsinkede byggeprojekter

Det er både små og store virksomheder, der rammes af udviklingen. Hos Renta har man på egen krop mærket, hvordan byggeprojekter kan trække ud pga. længere leveringstider af byggemateriel:

”Hvis de (virksomhederne, red.) står og mangler varer og produkter – det har vi selv været ude for – hvor nogle af vores maskiner har stået stille i 14 dage eller sådan noget. Så stod de stille, fordi de ikke kunne få varer og materialer til at bygge med, og så kunne de ikke rigtigt bruge vores lifte. Men så måtte vi jo tage dem hjem, og så fik de dem igen, da jobbet begyndte. For vi kan ikke bare lade dem stå – de skal jo lejes ud til noget andet.”, forklarer Allan.

Til trods for udbredte prisstigninger i branchen kan Allan dog ikke set et scenarie for sig, hvor stigende
priser vil ramme Rentas kunder, når de lejer maskiner og udstyr:

”Det er svært at sætte priserne op på leje af maskiner, det har vi fået konstateret. Sådan er det generelt i udlejningsbranchen. Priserne bliver ikke rigtigt sat op i forhold til, at materiellet er blevet lidt dyrere at købe. Man kan prøve – men så får man bare ikke opgaverne.”, siger han.

Stor fleksibilitet sikrer alles ryg

For Renta er det vigtigt at sikre en god fleksibilitet for alle parter. I praksis betyder det, at kunderne har mulighed for at returnere deres maskiner og afbryde lejen, hvis deres byggeprojekt pludselig går i stå over en længere periode.

”Så hiver vi dem (maskinerne, red.) hjem og stopper lejen. Så får man lejet dem ud til nogle andre. Så må man gøre det sådan. Kommer de så tilbage og siger ’nu skal vi bruge dem igen’, jamen så er det klart, så må vi jo lige se engang – har vi nu dem, eller skal vi have en anden type lift, maskine eller hvad det nu måtte være. Det kan godt være, at de får et andet mærke eller en anden model, der måske er lidt større end det, de har bedt om. Så kan man gøre det sådan – bytte lidt rundt på det.”, forklarer Allan.

Ifølge Allan er Renta og mange andre virksomheder ved at komme godt efter det, selvom det selvfølgelig tager noget tid at indhente det forsømte.

”Stadig er der ventetid på en del maskiner, udstyr, materialer og sådan noget. Jeg tror ikke, at det bliver
indhentet før engang til næste år.”, afslutter han.

For mere information

Allan Brix, KAM
allan.brix@renta.dk
+45 2948 1300