Regeringen planlægger store investeringer i alment boligbyggeri i nyt udspil

Renta A/S - Maskinudlejning til professionelle

Regeringen planlægger store investeringer i alment boligbyggeri i nyt udspil

Regeringen har tidligere på måneden præsenteret et politisk udspil med investeringer i omegnen af 10 mia. kr. til bygning af nye, almene boliger. Det er noget, der vækker stor interesse hos Renta maskinudlejning, der på sigt ser det som en spændende mulighed for at leje yderligere maskiner ud til en stor sektor.

I disse år er der akut mangel på billige boliger i landets største byer. Netop derfor har regeringen lanceret et nyt udspil, hvor der efter planen skal bygges nye almene boliger for 10 mia. kr. De nye boligbyggerier skal primært placeres i landets største byer, hvor bl.a. Købehavn og Århus er i søgefeltet.

Særligt byggerierne i København er interessante for en udlejningsvirksomhed som Renta, der for nylig har slået dørene op til deres nye afdeling i Glostrup. Hos Renta holder alle ansatte øjne og ører åbne over for politiske udspil, der kan sætte yderligere skub i bygge- og anlægssektoren. Allan Brix, KAM for Renta, er selv udekørende sælger. Han forklarer, at hele teamet følger med i, hvad der rører sig i branchen:

”Det er jo os, der kører rundt derude og gerne skal vide, hvad der sker af forskellige ting – bl.a. også det med, at der nu skal bygges nye almennyttige boliger af staten i Storkøbenhavn ”, siger han.

 

Langt fra udspil til konkret handlingsplan

Det politiske udspil er kun det første spadestik i en stor og omfattende plan, og der er derfor lang vej endnu, før Renta kan se sig selv i det og byde ind med maskineri og udstyr:

”Der er jo lang vej endnu. Nu skal de først beslutte en masse ting og sager, og så skal der findes nogle entreprenører osv., før vi kommer på banen. Vi kommer først på, når vi ved, hvem der bliver entreprenør. Vi snakker ikke med andre. Vi arbejder for entreprenørerne.”, slår Allan fast.

Renta leverer i skrivende stund maskiner til flere underentreprenører, der er koblet til store projekter som fx Storstrømsbroen i Vordingborg. Man er derfor altid klar på endnu en opgave:

”Uanset om det er byggeri, anlægsarbejde eller broer, så er det jo altid noget, vi skal være med på.”, siger Allan.

Lige så store chancer som konkurrenterne

Renta er én ud af mange virksomheder, der har en interesse i det store boligprojekt. Med flere byggerier spredt rundt omkring i landet, er der derfor mange andre virksomheder om buddet:

”Det er mange byggerier, det drejer sig om. Det bliver mange entreprenører, der kommer i spil. Så må vi bare holde os til som udlejere og som Renta – vi skal bare være med og holde os til over for entreprenørerne”, siger Allan.

Men han er fuld af forhåbning for, at Renta nok skal få del i opgaven – til trods for den store konkurrence:

”Vi har lige så store chancer for det, som de andre. Det vil jeg sige. Det er svært at sige nu og her, hvem der vinder hvad – det kan jeg ikke svare på”, afslutter Allan.

 

For mere information

Michael Sertkan
michael.sertkan@renta.dk
+45 7028 2800

Relaterede artikler

Læs også…