Er du vild med store maskiner og brænder du for at arbejde med teknik og entreprenørmaskiner? Kunne du tænke dig en spændende fremtid som entreprenørmaskin- eller personlift mekaniker? Så har vi en læreplads til dig i Renta!
Hvilke arbejdsopgaver kan du se frem til?
Som lærling hos os;
- bliver du ekspert i topmoderne entreprenørmaskiner og får hjemmebane i hele udlejningsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag.
- spiller du en vigtig rolle i arbejdet med at holde vores materiel i topform ved at vedligeholde vores materiel og lave reparationer.
- bliver din dag meget varierende – det ene øjeblik arbejder du på en lift, det andet øjeblik er du i gang med en stor dumper, for alsidigheden er en stor del af hverdagen på værkstedet. Det stiller naturligvis krav til din fleksibilitet og evne til at lære nyt, og det er samtidig din garanti for et afvekslende og spændende job som lærling hos Renta.
I din lærlingetid veksler du mellem skoleophold og praktik på værkstedet i Hvidovre. Længden af uddannelsen afhænger af din alder og erfaring, men som udgangspunkt tager hele uddannelsen 4 år. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Du får løn, både når du er i skole og i praktik. De første 3 måneder i praktik er gensidig prøvetid.
Uanset om du uddanner dig som entreprenørmaskin- eller personlift mekaniker, giver uddannelsen dig rigtig gode jobmuligheder. Klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Renta. Her vil vi naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse.

Hvad forventer vi af dig?
- For at blive lærling i Renta skal du have gennemført 9. klasse og som minimum have karakteren 2 i hhv. dansk og matematik
- Gerne have gennemført Grundforløb 2
- Som resten af Team Renta, sætter du kunden højt og din grundighed er lig med din faglige stolthed
- Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst og brænder for udfordringer. Du vil gerne være en del af et godt team, og samtidig kan du godt løse opgaverne selvstændigt.
Hvad får du som lærling hos os?
Som lærling i Team Renta vil du naturligvis blive støttet af dine dygtige kolleger og ledere under hele dit uddannelsesforløb. Du vil blive en del af en virksomhed i hurtig vækst og et team af dygtige og engagerede kolleger.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, frugtordning og vi har en personaleforening, der sørger for sociale aktiviteter på tværs af afdelinger og landsdele. Hos os har vi en uformel og god tone, og vi har i virksomheden generelt fokus på det gode arbejdsmiljø, og vi leder efter dig, som både kan se værdien i et godt arbejdsmiljø samt bidrage positivt til dette.
Du vil selvfølgelig også få en grundig introduktion og oplæring, ligesom vi nok skal sørge for at ‘smitte’ dig med vores entusiasme og interesse for branchen generelt.
Lyder en læreplads i Renta som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV på mail til job@renta.dk og mærk den ”Lærling”.
Ansættelse er snarest muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Klaus Thomsen på tlf.: 29 69 94 22