Det kræver dygtige folk at holde maskinerne i topform. Når noget ikke siger, som det burde, eller en maskine simpelthen nægter at deltage, træder specialisterne med værktøj og erfaring. Fejlene skal findes, og evt. forebygges, så kunden kan blive kørende igen på kortest mulige tid.
Det har Lucas Hansen gjort til sin mission. Han er blot 19 år, men kan ikke desto mindre skrive den lange titel ”Entreprenørmaskinmekaniker” på visitkortet. Den 30. juni blev han udlært mekaniker efter fire års uddannelse, og dermed blev han vores allerførste lærling, der er udlært hos Renta.

Lucas har det ikke fra fremmede. Oprindelig gik tankerne i retning af at blive personvognsmekaniker. Men hans far er ansat hos Renta og kører og servicerer entreprenørmaskiner. Så det lå lige for, at det skulle Lucas da også. Så er han ikke længere lærling, men færdigudlært, udekørende montør. En af dem, der altid får en god velkomst at kunderne, når de kommer kørende og hjælper med at løse problemerne.
Lucas spildte ikke tiden, da han forlod folkeskolen. Han snuppede lige en uges ferie, og så trak han i Renta-arbejdstøjet og begyndte at suge til sig. To år efter, at han startede som lærling, fik han i øvrigt følgeskab af mekaniker-elev nummer to hos Renta. Også en af fremtidens folk, der mener noget med det. Han er simpelthen flyttet fra Vejle til vores hovedafdeling i Hvidovre. Yderligere en lærling er på vej. Nemlig som personliftmekanikerlærling.
Mange flere vil følge efter, er Lucas sikker på.
”Hvis man er til at maskiner og til at skrue og få ting til at fungere igen, er det en god idé at blive mekaniker. Og gerne hos Renta, hvor jeg har oplevet, at der ikke gøres forskel i forhold til de udlærte, selv om man er lærling. Man får lov til at have ansvar, og hvis man vil have mere ansvar, får man også dét”, siger Lucas.