Luk

Minikran klarede tunge løft på snæver byggeplads

Når pladsen er trang og opgaven tung, skal udstyret spille 100 %. Det gjorde det på Vigerslev Allé Skole, hvor en minikran fra Renta og tæt samarbejde med Glarmester NÅR fik arbejdet til at glide.

Løfteevne på få kvadratmeter

500 kilos ruder, snævre adgangsforhold og høje krav til præcision – det var virkeligheden for montørerne på Vigerslev Allé. Her blev en kompakt minikran fra Renta løsningen, der kunne manøvrere præcist, hvor hverken lastbil eller mobilkran havde en chance.

“Den er nem at sætte op, og skærmen guider én hele vejen. Vi har ikke haft én opgave, den ikke kunne klare,” fortæller overmontør Sebastian Molander Olsen fra Glarmester NÅR.

 

Fast kontakt og hurtig support

En vigtig del af succesen var det tætte samarbejde med Renta og salgskonsulent Max Christensen. “Vi får altid hurtig hjælp, uanset hvad vi spørger om. Det betyder alt, når der skal handles hurtigt,” siger Sebastian. Den faste kontakt og sikre leveringer har givet tryghed hele vejen gennem projektet.

 

Mindre maskine, større bæredygtighed

Ud over at være en fleksibel løsning er minikranen også et skridt i en grønnere retning. Den bruger mindre energi og sparer tid – hvilket giver både økonomisk og miljømæssig gevinst.
“Den gør os skarpere på fremtidige tilbud. Når du først har brugt den, vil du ikke undvære den,” afslutter Sebastian.

Læs mere om vores minikran her