- Renta
- Materiel
- Letvogn og container
- Pionérvogn
- Pionérvogn – 4P
Pionérvogn – 4P
Varenummer: 60040
Pr. dag
DKK 474,00Ekskl. moms
Slutrengøring kr. 1.832,00
Minimumsleje er 7 dage
Der beregnes kalenderdage på letvogne.
4 personers pionérvogn til off-grid arbejde
Når du skal arbejde langt fra strøm, vand og kloak, er en pionérvogn den perfekte løsning. Her får du alt det, du kender fra en almindelig mandskabsvogn – bare med endnu mere frihed. Vognen er nemlig udstyret med solceller, batterier, gasanlæg samt tanke til vand og kloak, så du kan få komfortable forhold selv midt i ingenting.
Pionérvognen er bygget til fire personer og leveres med alt, hvad du behøver for en funktionel base: vakuumtoilet, brusekabine, håndvask, køleskab på gas, tørreskab, gasblus og centralvarme. Der er desuden teknikskab, opslagstavle og en fast trappe, så opsætningen bliver både hurtig og praktisk.
Vognen er selvforsynende, med solceller og to kraftige 12v batterier har du strøm nok til lys og basisforbrug, mens de indbyggede tanke til både vand og spildevand gør det let at holde driften kørende i flere dage uden påfyldning eller tømning. Det integrerede gasanlæg sørger for opvarmning samt gas til madlavning.
Alt er samlet i en robust og kompakt vogn, der kobles direkte på et standard anhængertræk – klar til brug på få minutter.
Denne vogntype er særligt velegnet til mobile anlægsprojekter, skovbrug og vejbyggeri, hvor sjak flytter sig løbende langs en strækning. Kloakmestre og anlægsgartnere benytter den som base ved fjernelse af belægninger eller udgravning i ubebyggede områder, hvor holdet har brug for et tørt sted til pauser og toiletbesøg uden logistiske udfordringer med kabelføring.
Kontakt din nærmeste Renta-afdeling for at høre mere om udlejning af pionérvogne og få en løsning, der passer til dit projekt.