- Renta
- Materiel
- Lift og teleskoplæsser
- Edderkoplift
- Edderkoplift – 15 m [hybrid]
Edderkoplift – 15 m [hybrid]
Varenummer: 71044
Kompakt edderkoplift med 15,4 meters arbejdshøjde
Hinowa – LightLift 1570 IIIS er en perfekt løsning til opgaver, hvor pladsen er begrænset, og hvor traditionelle lifte ikke kan komme frem. Med en arbejdshøjde på 15,4 meter og et horisontalt udlæg på 6,6 meter giver liften en stor rækkevidde i forhold til sin kompakte størrelse.
Det karakteristiske edderkopdesign med fire uafhængige støtteben gør det muligt at opstille liften stabilt på ujævnt terræn, trapper eller skrå overflader. Samtidig sikrer bælteunderstellet god fremkommelighed på bløde underlag og gør det muligt at passere gennem meget smalle åbninger helt ned til 79 cm i bredden. Kurven demonteres hurtigt og let, for at kunne køre igennem de smalle passager.
Edderkopliften er udstyret med et automatisk stabiliseringssystem, som hurtigt nivellerer maskinen med et enkelt tryk. Den lave egenvægt gør det muligt at arbejde på følsomme underlag som fliser, trægulve eller etagedæk med begrænset bæreevne.
Liften er særligt velegnet til arbejde i kirker, sportshaller og indkøbscentre samt til træpleje og facadearbejde i baggårde eller private haver. Den bruges ofte til beskæring af træer, montering af belysning eller vedligeholdelse af facader, hvor adgangsforholdene er vanskelige.
Det er muligt at styre liftens kørefunktioner via en fjernbetjening, så operatøren kan styre maskinen med fuldt overblik i trange omgivelser. Liften er udstyret med både benzinmotor og 230v elmotor, hvilket også gør det muligt at arbejde støjsvagt og emissionsfrit indendørs.
Vil du høre mere om edderkoplifte eller andre lifttyper? Så tag fat i din nærmeste Renta-afdeling.
Hinowa - LightLift 1570 IIIS (brugervejledning DK v2016).pdf
PDF File