
Fælles teamindsats har banet vejen for succes hos Renta
Selvom det blot er nogle få måneder siden, at Renta maskinudlejning har sat sine ben på dansk jord, har man formået at sammensætte et vellykket team fra bunden. Det gode fællesskab kommer særligt kunderne til gode og udmønter sig bl.a. i en god service, tilgængelighed og stor fleksibilitet.
Et godt kollegialt samarbejde er afgørende for enhver virksomhed – og måske særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor koordinering og faglighed er særligt relevant.
I skrivende stund tæller Renta i Danmark efterhånden over 10 ansatte, som er fordelt på to forskellige afdelinger i henholdsvis Vordingborg og Glostrup. I takt med flere nye udvidelser kommer der løbende nye ansatte til, der er med til at styrke det samlede team i virksomheden. Allan Brix, KAM for Renta i Danmark, understreger vigtigheden af, at man samarbejder på tværs af depoterne:
”Vi har jo nogle forskellige funktioner, og det gør jo, at det er godt at have nogle gode og dygtige kollegaer – og det har vi, det synes jeg i hvert fald, at vi har.”
Fælles holdånd baner vejen for god service
Når man hos Renta vælger at vægte samarbejdet mellem de forskellige depoter højt, skyldes det, at kundens behov altid er i fokus. Det er da heller ikke uden grund, at Rentas slogan ”at bygge er en holdsport” pryder hjemmesiden.
”Vi hjælper hinanden på kryds og tværs afdelingerne imellem. Det er et vigtigt parameter for os i Renta. Det er, at vi arbejder sammen som en stor enhed, selvom vi er forskellige steder rundt i landet, så går vi alle i samme retning, helst. Og vi hjælper hinanden og støtter hinanden afdelingerne imellem. Det er meget vigtigt.”, siger Allan. Han tilføjer:
“At bygge og leje ud i det hele taget, det er jo holdarbejde. Det er teamwork. Det er jo ikke enkeltmandspræstationer – det er jo også det, jeg har sagt helt fra starten af. Det er teamwork, det er ikke én eller to eller tre, det er hele holdet, som arbejder sammen og som får tingene til at lykkes. Det er det. Det er vigtigt.”
Et team baseret på diversitet og fællesskab
Det nuværende team hos Renta består af en medarbejderskare med forskellige baggrunde, der kan løfte morgendagens opgaver op i en højere enhed.
”Ud af de 10, som vi nu er, kommer 8 af os fra branchen og 2 fra anden side. Men altså de kommer lynhurtigt ind i det, og igen – er man åben og med lidt gåpåmod og forståelse for tingene, jamen så lærer man det hurtigt og bliver sat ind i tingene. Det vil jeg sige.”, udtaler Allan.
Det store fokus på et godt fællesskab og arbejdsmiljø på arbejdspladsen er noget af det, der gør Renta til en god og eftertragtet arbejdsplads.
”Nu har jeg været flere steder og også på de store projekter rundt omkring i Danmark og i udlandet, og jeg synes, at det er en rigtig god arbejdsplads – det er det. Det er en god holdning og en god linje, der er lagt.”, afslutter Allan.
For mere information
Michael Sertkan
michael.sertkan@renta.dk
+45 7028 2800
Læs flere nyheder
FÆLLES TEAMINDSATS HAR BANET VEJEN FOR SUCCES HOS RENTA
RENTA FORBEREDER SIG PÅ EN ARBEJDSOM SOMMERSÆSON
STORSTRØMSBROEN FORSINKET ENDNU ENGANG
KVALITETSSIKRING AF MASKINER PÅ EGNE VÆRKSTEDER
FLERE LOKALE FIRMÆR VISER INTRESSE FOR RENTA
SAMARBEJDSAFTALER SIKRER EN KVALITETSSTEMPLING
NY HOVEDAFDELING I GLOSTRUP ÅBNER 1 MAJ
RENTA UDARBEJDER MARKEDSFORINGSTILTAG I SAMARBEJDE MED SVERIGE
LEVERING AF MASKINER ÅBNER NYE DØRE
PÅSKEFERIE OVENPÅ EN HIDTIL VELLYKKET ETABLERING
RENTA ÅBNER NY AFDELNING I RØDBY INDEN FOR FÅ UGER
GODT UD AF STARTHULLERNE MED ETABLERINGEN I DANMARK