Luk

Gratis børnebog om store drømme

Byggepladsen er fuld af larm, liv og kæmpe maskiner – og nu også fuld af gode historier i børnehøjde. Med børnebøgerne "Drømmen om byggepladsen" og "Eventyr i højderne" har Renta skabt to farverige fortællinger til Verdens Bedste Kunder, der giver børn et ærligt, sjovt og fagligt korrekt indblik i en verden, mange forældre kender særdeles godt. Det er bøger med kærlighed til håndværket, respekt for faget og masser af genkendelige detaljer. Her bliver tingene kaldt ved deres rigtige navn – for på en byggeplads er der altså ikke noget, der hedder en "gravko".

Drømmen om byggepladsen – en dag blandt de store maskiner

I Drømmen om byggepladsen følger vi seksårige Simon, der er med sin far, maskinføreren Peter, på arbejde. Simon får lov at opleve byggepladsen helt tæt på og går nysgerrigt på opdagelse blandt de store maskiner.

Bogen blev udgivet for et år siden og var en gave fra Renta til Verdens Bedste Kunder. Bogen tager børnene med ind i entreprenørmaskinernes spændende verden, hvor de lærer maskinernes rigtige navne og får en fornemmelse af, hvad der egentlig foregår bag hegnene.

Bogen blev hurtigt revet væk, da den udkom – og det forstår vi godt. Maskiner, byggeplads og nysgerrighed er en stærk cocktail.

Eventyr i højderne – når byggepladsen ses fra oven

I fortsættelsen Eventyr i højderne får historien luft under vingerne. Her møder vi Anna, Simons lillesøster, som tager med sin mor på arbejde. Denne gang opleves byggepladsen fra nye vinkler – højt oppe, hvor lifte spiller en central rolle.

Hent Eventyr i højderne i din nærmeste afdeling

Nu kan Eventyr i højderne hentes gratis i din nærmeste afdeling – udelukkende til Verdens Bedste Kunder og så længe lager haves. En oplagt gave til ungerne, et hyggeligt læseprojekt derhjemme eller et stykke merchandise, der holder markant længere end en pose slik.

Børnebøgerne er tænkt som noget, der bliver gemt, læst igen og igen og måske ender på bogreolen i mange år. Små historier med store maskiner – og endnu større fantasi.