Liftopmåling

lej den rigtige lift
til din opgave

Hjem » Liftopmåling

Renta tilbyder gratis liftopmåling

Ofte er der øjeblikke i et byggeprojekt, hvor du kan få brug for at komme op i højden, f.eks. via en lift eller mobil arbejdsplatform. Der er mange faktorer, som påvirker valget af lift – med et bredt udvalg og omfattende erfaring hjælper Renta dig med at finde den rette løsning.

Der er mange ting at tænke på ved valget af lift. Måske allerførst, hvad den skal bruges til, hvor stor løftekapacitet der er brug for, og hvor høj løftehøjden skal være. Også omgivelserne og underlaget spiller en rolle – er der f.eks. forhindringer i vejen, er der adgang til el, eller kræves der særlige tilladelser?

Behovene er således mange og forskelligartede, og for at kunne finde den bedste løsning til hvert projekt har Renta et bredt sortiment af lifte og mobile arbejdsplatforme.

Vi udlejer ikke bare de maskiner, der er brug for, men hjælper dig gerne allerede fra starten med projektering, derefter transport af lift, montering på stedet samt løbende tilpasninger og service under projektets afvikling. Når projektet er afsluttet, kan vi håndtere transporten tilbage til vores afdeling.

Erfarne medarbejdere udfører liftopmåling

Vores personale har stor erfaring og står gerne til rådighed med liftopmåling og hjælp til valg af lift, så du kan føle dig tryg, og risiciene for ulykker mindskes. Nogle gange kan vi vurdere opgavens omfang ud fra en beskrivelse og andre gange er der behov for at vi tager ud til byggepladsen og foretager en vurdering. Begge dele gør vi selvfølgelig uden beregning, når du lejer liften hos Renta.

Uanset om du skal anvende en lille lift til at beskære et træ eller om du skal bruge mange forskellige lifte til et større bygge- eller renoveringsprojekt, så er det vigtigt at du lejer den rigtige lift/de rigtige lifte til opgaven. Er du i tvivl om hvilken lift du bør vælge, så kontakt Renta og få en gratis liftopmåling.

 

Hvilken lift skal jeg vælge?

Der er flere ting, som du skal tage hensyn til, når du skal vælge den rigtige lift til opgaven. De to vigtigste parametre er:

  1. Hvor højt skal du op (lodret)
  2. Hvor langt skal du ind (vandret).

 

Derudover skal du også tage stilling til:

  1. Hvordan er underlaget på byggepladsen? Er det blød jord eller måske en belægning eller er gulv, hvor du skal passe på, at liften ikke sætter mærker på gulvet.
  2. Hvor meget vægt har du brug for i kurven? Skal I være én eller to i kurven og skal du have tunge materialer eller værktøj med op i luften.
  3. Hvordan er adgangsvejene? Skal du f.eks. arbejde i en baggård kan det være, at liften skal igennem en smal port.

 

Ovenstående information vil vores professionelle medarbejder hjælpe dig med at vurdere ved en gratis liftmåling. Dermed kan I sammen sikre, at du har det rigtige udstyr til rådighed til dit projekt – uanset størrelse.

 

Andre vigtige forhold, når du skal leje en lift

Vores medarbejder vil også kigge på om der er luftledninger eller træer, som gør det vanskeligt at udføre arbejdet fra en lift. Er der tale om ledninger skal du være opmærksom på afstandskrav; Personlifte skal have en afstand på min. 1,5 meter fra lavspændingsledninger og op til 15 meters afstand til højspændingsledninger med en effekt over 40 kW

Du skal også overveje hvor lang tid du forventer opgaven varer. Hvis opgaven kan gøres på et par timer kan det måske bedre betale sig at leje en lastbillift med fører. Her kommer vores dygtige liftoperatør til dig, sætter lastbilliften op og fører dig sikkert op til det sted, hvor du skal udføre dit arbejde. Du skal ikke selv tænke på at betjene liften og du betaler kun for de timer, hvor du anvender liften.

 

Hvor lang tid tager en liftopmåling?

En liftopmåling tager typisk 15-20 minutter, men i nogle tilfælde kan det klares på kun 5 minutter. Har du brug for mange lifte til et stort byggeprojekt eller renoveringsprojekt, så tager vi os selvfølgelig den tid der skal bruges for at få alle behov og detaljer med. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at spørge vores medarbejder under målingen. Vi ønsker at sikre, at du føler dig tryg og sikker på de lifte, du lejer hos os.

 

Skal du arbejde ved bebyggelse eller på offentlig vej?

Skal du f.eks. arbejde ved en boligblok og skal anvende (noget af) parkeringspladsen til at køre liften på, er det vigtigt, at du skilter i god tid, så beboerne kan fjerne deres biler. Renta hjælper selvfølgelig gerne med leje af skilte og afspærring, hvis du har behov for dette. Husk også at afspærre det område du skal arbejde i, så uvedkommende ikke kan komme til skade, når du betjener liften.

 

Råden over vejareal

Skal du arbejde på offentlig vej, skal du huske at søge Råden over vejareal og opsætte den nødvendig skiltning. Renta hjælper dig gerne med ansøgningsprocessen.

 

 

Skal du anvende liften indendørs?

Er byggepladsen indendørs er det vigtigt at du lejer en eldrevet lift eller en hybrid lift. Disse typer lifte har meget lave emissionsniveauer og konstruktionen er ofte kompakt, så de er ideelle til brug i trange rum.

 

Hvilken lift skal du vælge, når du skal montere eller udskifte vinduer?

Vi har flere lifte, som er ideelle til at løfte og håndtere tunge vinduespartier, da de kan monteres vinduesbeslag. Desuden har de ekstra løftekapacitet end andre lifte på samme størrelse. Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om disse knækarmslifte.

 

Andre opmålingsopgaver

Vi stiller os gerne til rådighed, hvis du har andre opmålingsopgaver, som ikke nødvendigvis involverer en lift. Skal du f.eks. have hjælp med at leje vinduesløftere, teleskoplæssere eller skal du opstille en skurby, så kan vi naturligvis også hjælpe. Ring til os i dag på tlf. 70 20 62 42.

 

Renta tager ansvaret

Hvis du bestiller en lift eller andet materiel, som viser sig at være for lille til opgaven eller for stor til at komme hen til byggepladsen, så kan det være en dyr fornøjelse at få den byttet og de mister værdifuld arbejdstid. Bestiller du en gratis opmåling, så tager vi ansvaret for, at du får det rigtige materiel leveret.

Renta har et bredt udvalg af forskellige lifte til udlejning, så vi har helt sikkert en løsning, der passer til både dine behov og dit budget. Kontakt os på tlf. 70 20 62 42 for at bestille en gratis opmåling.

Spørgsmål eller tilbud?

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at vælge materiel eller hvis du ønsker at bestille/afmelde

Landsdækkende service

Renta udlejer materiel til hele Danmark