Vi støtter #FodboldtrøjeFredag

Renta A/S - Maskinudlejning til professionelle

Team Renta er stolte af at være en del af #FodboldtrøjeFredag, som er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag. Den første fredag i marts er det tid til at trække i fodboldtrøjen og vise dit hjerte for børn med kræft.

Derfor støtter vi den gode sag

Hvert år rammes ca. 200 børn af kræft i Danmark. Det er en sygdom, der kræver langvarig og intensiv behandling, og som sætter livet på pause for både børnene og deres familier. Børnecancerfonden støtter forskning, forebyggelse og hjælp til de kræftramte børn og deres pårørende.

#FodboldtrøjeFredag er et projekt, der er startet af Danske Spil, og som samler hele Danmark i et stort fællesskab af fodboldfans, klubber, foreninger og virksomheder, der vil gøre en forskel. Det er nemt at være med. Alt du skal gøre er at donere et valgfrit beløb på MobilePay 201717, tage en fodboldtrøje på og dele en selfie med #fodboldtrøjefredag på sociale medier.

Du kan vælge lige den fodboldtrøje, du har lyst til. Det kan være dit favorithold, din lokale klub, landsholdet eller en trøje, du har arvet fra din bedstefar. Det vigtigste er, at du viser din støtte til de børn, der kæmper mod kræft.

Fællesskab uanset hvilket hold du støtter

Hos Team Renta vil vi gerne være med til at støtte dette projekt, og du kan derfor opleve at vi fredag d. 1. marts vil bære en anden ”uniform” end du normalt ser os i. Det ikke vigtigt, om du støtter Landsholdet, Brøndby, FCK, Vejle Boldklub, Bredballe FC eller noget helt andet. Denne dag står vi ALLE sammen i den gode sags tjeneste – anset hvilket hold man hepper på! Det er et fællesskab, der slår i takt for en god sag.

Du kan læse mere om #FodboldtrøjeFredag og Børnecancerfonden på fodboldtroejefredag.dk og boernecancerfonden.dk.